Vores ansvar
Som fødevareproducent har vi et ansvar – over for dem, der nyder vores produkter, over for vores medarbejdere og over for samfundet og miljøet omkring os. For os handler ansvar ikke kun om kvalitet og sikkerhed, men også om omtanke, mere bæredygtige valg og etisk handling i hele værdikæden.
Fra passion til produkt
For os handler det hele om passion. Passion for håndværket, passion for produkterne og passion for de mennesker, der nyder dem. Det betyder, at vi går op i hver detalje, tager ansvar og altid sikrer, at vores produkter altid lever op til de høje krav og standarder, vi og vores forbrugere sætter.

Arven, vi bærer videre
"At lave noget, som folk putter i munden og skal gøre en forskel, kræver omhu og omtanke. Mine forældre startede HH Bolcher med en drøm om at kombinere tradition, håndværk og kvalitet – og de brugte mange år på at udvikle opskrifter og metoder, som stadig danner grundlag for vores produkter i dag. Den arv holder vi fast i. Vi passer på råvarerne, processerne og hinanden, så hver eneste produkt afspejler den passion, som startede det hele."
– Nanna Christiansen, CEO
