Vores værdier
Omtanke, ordentlighed og opfindsomhed – tre ord, der danner grundlag for, hvordan vi tænker og arbejder på i HH Bolcher. For os handler det ikke kun om at producere kvalitetsfødevarer – men om måden, vi gør det på. Og om at gøre hverdagen lidt bedre. For hinanden, vores forbrugere og de mennesker, vi samarbejder med.
Omtanke
Omtanke viser sig i alt fra vores produktion og valg af råvarer til den måde, vi arbejder og kommunikerer på. Vi tager ansvar for både mennesker, produkter og omgivelser – og vi tænker helheden ind i alt, hvad vi gør.

Ordentlighed
Ordentlighed er grundlaget for vores relationer – både internt og eksternt – og kommer til udtryk i hver beslutning, hvert produkt og i hele vores måde at drive forretning på. Vi gør os umage. Vi holder, hvad vi lover – og vi møder alle med respekt og gennemsigtighed.

Opfindsomhed
Opfindsomhed driver vores udvikling og giver plads til kreativitet og fornyelse. Vi er nysgerrige af natur og ser muligheder i både små detaljer og store sammenhænge. Vi bygger videre på det, vi allerede ved – men tør altid tænke anderledes og dykke ned i det ukendte.
